REGLER FOR TRÆNING HOS TEAMGYM GREVE
Vær omklædte og KLAR når træningen starter. Mød evt. 30 min. før træning hvis der skal snakkes om andet end træning (skole,fester m.v.)
Alle i Teamgym Greve er dine venner og træningskammerater – så udvis derfor respekt for andre og deres træning uanset niveau og alder.
Under opvarmning/grundtræning bør der ikke snakkes – skal respekteres for at alle får udbytte af grundtræning.
Moderat snak er tilladt under springtræning i grupperne, dog skal der altid være koncentration og fokus på egne præstationer under hele trænings forløbet.
Instruktørerne er vejledere og de er der for at hjælpe DIG til et bedre resultat – modtag deres hjælp og instruktioner konstruktivt så DU udvikler dig i en positiv retning.
Instruktørernes anvisninger følges uanset hvilken instruktør der underviser. Lad være med at stille kritiske (tvære) spørgsmål til instruktørernes anvisninger – undlad at modtage en besked/instruktion med et modspørgsmål. Det skaber kun irritation og medvirker til dårlig stemning.
Opfat dig selv som en del af et hold – og sørg altid for at yde din del for holdet. Gå gerne forrest og vis de andre vejen – for jo stærkere hver enkel holddeltager er desto stærkere er holdet.
Undlad at fokusere på ”det som de andre gør”, ”tillad ikke de andre at forstyrrer din træning” – DU kan være med til at skabe bedre træningsholdning, stemning og atmosfære for dine holdkammerater.
Husk at hver træning er vigtig for holdet, for dig og for den senere konkurrencepræstation.